Gode råd om fælder og gift til bekæmpelse af mosegrise i haven

Et fælles problem

Husejere er sjældent glade for at få besøg af muldvarpe og mosegrise i haven. Besøget resulterer nemlig ofte i, at den ellers så flotte græsplæne får huller, og blomster og planter tager så meget skade, at de går ud. Det viser sig ofte, at problemet med mosegrise ikke er et isoleret problem, så man må tit have hjælp af naboerne, hvis man vil have gjort noget ved sagen. Ellers risikere man bare, at mosegrisene vender tilbage efter et kort ophold i naboens have.

Fælder mod mosegrise

Vil man som privatperson selv sørge for bekæmpelse af mosegrise i haven, har man faktisk kun en enkelt mulighed, og det er at købe nogle fælder. Man må nemlig ikke lægge gift ud mod mosegrise som privatperson. Fælder mod mosegrise kan blandt andet købes på planteskoler eller på nettet, men man må være forberedt på at skulle prøve sig lidt frem med hensyn til placeringen af fælderne, inden man kan forvente, at det lykkes at fange nogle mosegrise deri. Flere af de fælder, som normalt bruges mod muldvarpe og rotter, kan ofte også bruges mod mosegrise. Fælden bør placeres i mosegrisenes gange, så mosegrisene ikke kan undgå fælden, og desuden bør fælden skjules med jord og græs. Lidt lokkemad i form at frugt eller grøntsager kan være en god idé, men man skal huske at afskærme fælden, så der ikke er hunde eller katte, som bliver lokket af maden og går i fælden.

Gift mod mosegrise

Hvis man kontakter en specialist i skadedyrsbekæmpelse, kan man også gøre brug af gas og gift mod mosegrise og muldvarper. En autoriseret fagmand inden for skadedyrsbekæmpelse har nemlig tilladelse til at bekæmpe mosegrise med gift. Giften blandes normalt i små frugtstykker eller majs, som så lægges ud til mosegrisene. Det har selvfølgelig en vis omkostning at bruge en fagmand, og man skal også være forberedt på, at det kan være nødvendigt med gentagne udlægninger af gift. Til gengæld kan man få gjort noget ved problemet via en erfaren fagmand, i stedet for at man selv skal forsøge sig med fælder og held.

Add your comment


*

XHTML : You may use these tags : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled website. To get your own globally-recognized avatar, please register at Gravatar.com